★★★★★
En af de bedst bedømte tandteknikere på Trustpilot
Uanset om du har en helprotese, delprotese eller smileprotese, er daglig rengøring afgørende for både hygiejne, komfort og holdbarhed. En ren protese mindsker risikoen for belægninger, dårlig ånde og irritation i munden.
Når du bruger en tandprotese, fungerer den i praksis som dine egne tænder, og derfor skal den også behandles med samme omhu. En god rengøringsrutine er afgørende for både din mundhygiejne, protesens holdbarhed og dit generelle velvære.
Hvis protesen ikke bliver rengjort dagligt, kan der hurtigt opstå belægninger, bakterievækst og svamp i munden. Det kan føre til gener som dårlig ånde, ømme slimhinder og i værste fald infektioner og sår i mundhulen.
Ved at holde din protese ren:
Vi anbefaler, at du kombinerer daglig rengøring med et årligt eftersyn hos en Klinisk tandtekniker, så eventuelle problemer kan opdages og justeres i tide.
Din tandprotese er en vigtig del af din hverdag, og den skal vedligeholdes, som var det dine egne tænder. God daglig rengøring forlænger levetiden, holder protesen pæn og mindsker risikoen for svamp og bakterier i munden. Med enkle rutiner kan du bevare både hygiejne og komfort og samtidig undgå misfarvninger og dårlig ånde.
Det er vigtigt, at du rengør den 2 gange om dagen, som du ville med dine egne tænder – morgen og aften. Husk, at du ikke må rengøre din tandprotese med tandpasta, da det slider protese hurtigere ned.
VI samler på glade kunder
Nedenfor kan du høre nogle af vores patienter fortælle om de oplevelser, de har haft med Ganium. Vi er stolte over at kunne have hjulpet mange af vores patienter med at få en bedre hverdag igen.
Alle vores patienter starter altid med en gratis og uforpligtende undersøgelse.
Om morgenen
Når du vågner, er det naturligt at sætte din protese i som noget af det første, men før du gør det, er det vigtigt, at du rengør den grundigt. I løbet af natten ophobes bakterier, som kan føre til dårlig ånde, belægninger og i værste fald svamp i munden.
Skyl protesen med koldt eller lunkent vand, og brug en hård protesebørste og proteserens til at fjerne eventuelle belægninger.
Hvis du har en delprotese, er det vigtigt også at børste dine egne tænder grundigt inden protesen sættes i. Bakterier, der dannes natten over, kan give huller i de naturlige tænder, som din protese støtter op ad. Rens derfor både tænder og protese, så du starter dagen med en sund mund.
Om aftenen
Aftenen bør altid afsluttes med en grundig rengøring af protesen. Fjern den og skyl den under rindende vand. Brug herefter en speciel protesetandbørste og egnet proteserens til at fjerne madrester og bakterier.
Ved delproteser skal du være særligt opmærksom på at rense bøjler og fastgørelsespunkter, da der også kan gemme sig bakterier og madrester. Når protesen er ren, bør den opbevares i et glas vand eller en beholder med proteserens natten over, så den ikke tørrer ud.
Selv om du passer godt på din protese, er det vigtigt med regelmæssige eftersyn af din tandprotese. Hos Ganium anbefaler vi, at du får protesen tjekket af en tandtekniker mindst en gang om året. Her kontrollerer vi pasformen, foretager en grundig professionel rengøring og ser efter tegn på slid, så vi kan justere eller rebasere, inden små problemer bliver store.
Hvad sker der, hvis du ikke plejer din tandprotese?
En mangelfuldt rengjort protese kan hurtigt blive grobund for bakterier og svamp. Det kan føre til dårlig ånde, belægninger, misfarvning, sår og irritation i mundhulen, og på sigt forkorte protesens levetid. Uanset om du har en helprotese eller delprotese, vil en beskidt protese desuden se mindre naturlig ud og kan miste sin pasform hurtigere, hvilket kan gøre det nødvendigt med reparationer eller udskiftning.
Ja, du kan faktisk bruge både en almindelig tandbørste og en el-tandbørste til at rense din protese. Det vigtige er dog, at du ikke bruger tandpasta, fordi tandpasta ofte indeholder slibemidler, der kan ridse overfladen og gøre den mere udsat for belægninger og bakterier. I stedet anbefales det at bruge håndsæbe eller en mild sæbe uden slibemiddel.
El‑tandbørstens fordel er dens lille børstehoved og automatiske bevægelse, som gør det lettere at nå ind mellem tænder og kroge, især hvis du har begrænset motorik.
Tandsten og misfarvning kan opstå på proteser, og det er vigtigt at behandle det forsigtigt:
Ved regelmæssig rengøring og vedligeholdelse undgår du, at misfarvningerne slår sig permanent fast i materialet.
Rigtig god sommer!